Saturday, 31 August 2013

"Jeg har et monsterjob at gøre færdigt i Syrien"


Enhver tegner med respekt for sig selv, drømmer om at nytolke de fire apokalyptiske ryttere fra Johannes' Åbenbaringer

Per Marquard Otzen går elegant uden om den store fælde at give hestene de stipulerede farver, der har medført mere spraglede frem for faretruende fremstillinger gennem tiderne. Det er jo dog jordens undergang, rytterne sætter i bevægelse: Den største og sejrrige har bue, krigen har sværd, hungersnøden udmåler kornet med sin vægt, mens døden med trefork rider helvede frem og trækker pesten med i sit kølvand.

Den kunstneriske fortolkningsinteresse har aldrig været så meget bibelsk, som dürersk, fordi Albrecht Dürer for nu et halvt årtusinde siden lagde vandvidsridtet foran os i intenst bugtende linjeføring, der ikke efterlod et punkt af ro henover billefladen. Per kan sin Dürer og går derfor den modsatte vej, mens han lader hestene have direkte retning mod os -


Per Marquard Otzen: Den røde linje; en let tøvende straffeekspedition, 31.8.2013.
- klik endelig for at se den større opløsning!

For hvor det er menneskene, der bukker under hos Dürer, er det monstre, selv djævelen, der for sin del argumenterer sig sag, foruden en håndfuld fortidsøgler, der.... ja, hvem har egentlig lukket dem ud. Er de allerede virkelighed, eller vil de blive det, når den røde linje brister? 

Friday, 30 August 2013

Allerede misbrugt og allerede kunsthistorie


Revolutionen: Jeg er 2 1/2 år gammel, og jeg er blevet voldtaget af tre gamle mænd.
(Tunesiens tre præsidenter siden 14. januar 2011: Ghannouchi, Mebazaa og Marzouki)
Nadia Khiari: WillisfromTunis, 27. marts 2013.

I aftes opførtes Lelletna, 3000 års tunesisk historie på 7 minutter henover facaden på Théatre Municipal de Tunis. Kulminationen er Dégage, slagordet for 2011-revolutionen i Tunesien, der dermed indsættes som led i den større helhed.

Thursday, 29 August 2013

I en garage i Kairo


IN A GARAGE IN CAIRO


ENGLISH TRANSLATION IN ITALICS


Mona Lisa er en sand revolutionær, som vi allerede har konstateret. Beviset er hendes øjenklap, erhvervet på symboldatoen "28. januar" i 2011, da politiet brugte tåregas mod demonstranterne på Tahrir Pladsen.


Mona Lisa is a true revolutionary, as we have already established. Her eye patch is the proof, acquired on the symbolic date "January 28" in 2011, when the police used tear gas against the protesters in Tahrir Square.


https://www.facebook.com/media/set/?set=a.563712020328312.1073741827.460348693997979&type=3

Wednesday, 28 August 2013

Argumentationsanalyse ved Willis


ARGUMENT ANALYSIS BY WILLIS

ENGLISH TRANSLATION IN ITALICS:


Selvmordet er filosofiens første problemkompleks, skrev Camus. Er det værd at forblive i livet? Alle andre spørgsmål er spil på ord, som vi først kan forholde os til, når vi har svaret på det første.

Mohamed Ghannouchi har i Tunesien erklæret, at befolkningen har fået dækket sit basale behov. Han fremhævede, at "(...) regeringen gør sit arbejde: "I trykker på en kontakt, der er elektricitet. I åbner en vandhane, der er vand"":


Suicide is the first question of philosophy, according to Camus. Is life worth living? All other issues are but games on words to be played out when the fundamental question has been answered.

In Tunisia Mohamed Ghannouchi has stated that the population has had its basic needs covered. He pointed out how "(...) the government is doing its job: "You turn on a switch and there is electricity. You open a water tap and there is water"":




Nadia Khiari: WillisfromTunis, 26. august 2013.


Camus' fokus var mindre meningsløsheden end livets absurditet, hvori han har sin åndsfælle i Willis, der straks har kombineret grundelementerne i Ghannouchis argument. Der er stikkontakt, som der er vandhane. 

Hvis humor sker i sammenstødet mellem to elementer, hvoraf opstår et tredje i afsløringen eller chokket, beviser Willis atter sit format ved at lade de i alt tre led blotlægge det totale fravær af det fjerde og egentlige. Forfatningen, Hr. Ghannouchi, hvordan med forfatningen?

Camus' focus was less on life's meaninglessness than the absurdity of it in which he has his kindred spirit in Willis. The latter immediately combined the basic elements of Ghannouchi's argument. There is a switch and there is a faucet.

If humour is an eruption of the clash between two elements of which emerges a third element of detection or shock then Willis proves his format yet again. He lets the total of the three parts expose the complete absence of the fourth and imperative one. The Constitution, Mr. Ghannouchi, what about the Constitution?



Le "Cinématon" n°2756 de WillisfromTunis, 
réalisé par Gérard Courant le 19 septembre 2013 à Toulouse (France) (Silencieux).


Tuesday, 27 August 2013

En modelbogs fortælling


Simon Bang har før fortalt om sin vej til at blive tegner og om fædrene, som gik forud, her på bloggen. Denne gang gælder det en ganske særlig bog. Nøglen til fortællingen:



Af Simon Bang:

Min farfars Modelbog
- om spor af far og søn



Min farfar billedhuggeren og keramikeren Arne Bang (1901-1983) førte en modelbog over det stentøj, han skabte, og som blev produceret på hans værksted. Bogen indeholder samtlige modeller helt tilbage i slut 1920'erne og op gennem 1930'erne. Jeg arvede modelbogen af min far, keramiker og billedhugger Jacob Bang (1932-2011) og fik den indbundet engang i 1990'erne. Da var den uden omslag og i en uhyggelig laset tilstand, som ikke gav den nogen særligt værdifuld berettigelse.

Jeg vidste dog, at den var noget særligt, selvom den på samtlige sider var fuld af lerklatter, værkstedsstøv og tilsprøjtet af ”slikker”; en tynd lerholdig masse som benyttes til at ”lime” hanke og dekorationer på stentøj, inden brændingen. Ved indbindingen bad jeg udtrykkeligt om, at alt støv, snavs og ler skulle bevares. I dag får man stadig beskidte fingre, når man bladrer i bogen, og lugten fra bogen er stadig den samme lugt, der var i min barndom, på min farfars og min fars værksted i Fensmark på Sydsjælland, ved Holmegaard Glasværk.


Et opslag fra min farfar Arne Bangs modelbog.
To udgaver af de riflede skåle, som formentlig er dem, som bedst kendetegner hans værk.
De kom også i mindre udgaver med bronzelåg.
Modelnummeret er henholdsvis 113 og 114.

Friday, 23 August 2013

En tegnet og tegnende kongerække


I mandags blev Per Marquard Otzen udnævnt til æresmedlem af Danske Bladtegnere og i den anledning har han tegnet en sand kongerække af æresmedlemmerne gennem nu 80 år:

Per Marquard Otzen, Danske Bladtegneres Æresmedlemmer, 23. august 2013.


Det er et tankevækkende gensyn med dem, som satte så meget i gang: Alfred Schmidt, den allerførste til det hele. Ham, som altid satte nyt i søen og blandt meget andet skabte de tidsskrifter, der gav dem allesammen et ansigt udadtil. Uden ham ville vi aldrig have haft den fundering af tegningen, der har direkte linje til i dag. Der er maleren: Johannes Larsen, som levede så længe, at generationer af tegnere nåede at sidde med tegnebrædderne sammen med ham og suge til sig. Axel Nygaard, hvis klare streg hver dag genfortolkede det ganske vist altid skiftende vejr, men dog aldrig så mangfoldigt, som hans tegninger var af det. Og som hans kolleger derfor prøvede at gøre ham efter. Gerda Ploug Sarp, den gennemførte og også den mest mørkstemte af flokken?

Saturday, 17 August 2013

Mona Lisa was here


Europæere har en ulyksalig tro på, at alt kan vejes og måles. Nu skal gravfreden så brydes, og skeletter drages frem for at se, hvilke kunstneriske friheder Leonardo tog sig i sin tid. Hvordan smilet, hvorfor smilet? Det er præcis at føre Mona Lisa fra kunst til floskel, som Per Marquard Otzen har naglet i dag.

Man skulle tro, at de keder sig i livet. Europæerne.


Per Marquard Otzen, Mona Smileysa
"- De er skøre de florentinere  Af uransagelige grunde er italienerne
ved at åbne Gheradiniernes familiegravsted i Santisssima Annunziata-katedralen.
Det er noget med Mona Lisa's dna og sande identitet".
17. august 2013.

Friday, 16 August 2013

Mens vi leder efter nyt


De seneste dage har indtil flere blogposter måttet opgives eller udsættes, mens Egypten har andet at tænke på. Så længe der ikke er vished eller bare nyt om menneskers sikkerhed, er det heller ikke tiden at tage skridtet tilbage og vurdere deres seneste kunst.

Analysen hører til i næste kapitel, hvad der naturligvis i sig selv er en konstruktion, hvad, som hører til før eller efter, så her til aften lagde egyptiske Doaa Eladl denne tegning ud:


Doaa Eladl, Eyes Wide Shut; Egypt in the Eyes of the International Press!!
16. august 2013.

Hun har fået nok af den internationale presses fokus, enøjet, parat til at finde nærmeste offer uden tanke for det større billede. Hun er genkendelig på en spinkel streg, der er blød og bevægelig, knapt nok lukket og med en lang historie gennem det 20. århundrede på tværs af flere kontinenter. Men der er en sitren i stregen, der taler om en tegning, som skulle ud nu og her. 

Derfor hendes perspektiv på hendes eget Kairo netop nu. Et handlingsbillede, hvad der i sig selv er usædvanligt for hende. Hun er en tegner af den klare komposition, hvor hendes kritik skærer igennem med et ryk. Men her er pointen støjen over hele billedfladen. Broderskabet brænder af under dække af at være offerlammet. Hår, skæg og våben er altid en dårlig nyhed også i hendes motivverden.

Vi lægger derfor straks tegningen ud. Alle stemmer er velkomne i vores egen søgen efter, hvilke data og især billeder, vi kan fæste lid til. Og allerbedst tegnede fortolkninger over fortolkerne i ord og billede netop nu. 


TAK til Doaa Eladl for tilladelse til at vise hendes kritiske streg.


Wednesday, 7 August 2013

Den poetiske præcision


THE POETIC PRECISION


ENGLISH TRANSLATION IN ITALICS


Der findes ikke noget bedre end at blive modbevist.


There is nothing better than to be proved wrong.



Nadia Khiari, WillisfromTunis, 25. juli 2013.



Friday, 2 August 2013

Metroen vs. Mona Lisa


Kunstnerne skal ikke serveres nådsensbrød og gøres til tilfældig underholdning, hvor der er plads mellem reklamerne. Per Arnoldi begrebsafklarer, efterprøver og konkluderer om de flader, der omgiver det københavnske metrobyggeri.

Som modpol er billedsiden fra den nordafrikanske kyst denne sommer, der insisterer på ikke længere at lade sig dirigere. Kunsten får liv, fordi den selv har erobret de offentlige murflader og arbejder med lag af brud, nedbrydning og nybrud som nødvendighed. Mona Lisa er gået på barrikaderne i syregult og med klap for øjet. Det er kunst, som har kostet forfølgelse, tilbageholdelse og fængsel.




Civil ulydighed på tværs af årtusinder i Tunesien
Mahmoud Chalbi, www.facebook.com


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...