Wednesday, 20 June 2012

Udviklingen til tegner i tegninger II


Simon Bang er ud af en lang familietradition for at blive kunstner. Trods hans unge alder var de første tegninger, som vi har set nærmere på, allerede hans systematiske afprøvning af evner og at bryde barnets grænser til at finde sin kommende stemme.

Denne gang er tegningerne alle fra hans 14. år. Bemærk, hvordan de til tider kan synes at være tegnet af et yngre barn end de første. Simon var nået til en alder, hvor han for alvor krævede, at det skulle være svært. Den store inspiration fra Ib Andersen var sat ind og dermed også teknikker fra forbilledet, der skulle under huden.

Ib Andersen tegnede aldrig ren natur. Mennesket havde altid været inde over i hans naturskildringer med telefonpæle, en asfalteret landevej eller bare en havelåge. Dertil havde han en baggrund som arkitekt og opsøgte gamle huse med lag på lag af byggetekniske detaljer, historie og forfald.

Som Ib Andersen kortlagde Fredensborg, kortlagde Simon Fensmark og omegn, hvor bøndergårdene var konstruktioner med mange lag - det synes ikke så meget deres fortællinger, der tiltrak, som den visuelle rigdom, de udgjorde. Materialesammenstød mellem blik og puds og dertil træningen af øjet, hvor megen viden, der alene kan opnås ved den visuelle indsigt. Det er den direkte omsætning af forfatteren Johannes V. Jensens ord til den bildende kunst.


Af Simon Bang





Gård ved Rettestrup, Sydsjælland 1975. Er optaget af brydninger mellem gammel og nyt og tilføjelser som på denne gård, hvor længen har fået en ny bygning tilføjet. Mener at det er en zink eller blikfacade  på venstre del af længen. Jeg husker fornemmelsen af, at de grønne farver gav motivet et helhedspræg, mens skyggen ved porten tilbød en dramatisk kant til motivet. I dag virker den stadig oplevet og ferm, om end usikker i sine greb. Den har dog et fint perspektiv og en lidt klodset husskade i trætoppen.








Engsbos gård 1975. Pen og akvarel. A3. Er vild med forfald. Det har sin naturlige tiltrækning. Tiden tager sin bid af det menneskeskabte og skaber nye ukendte motiver. Er helt sikker på at jeg tænkte at det var tiltrækkende, men sproget har været utilstrækkeligt. Det var magtfuldt at tegne det, og især det at gense tegningen mange år senere. Sikkerheden i lysten og viljen er tilstede, det kniber stadig med farveforståelse - jeg er talsmand for det iagttagende og gengivende.






Gård med køer 1975. Pen og akvarel på tegnepapir. Tegneblokken er i A3 format og jeg kan se at flere tegninger i den skitseblok hælder svagt til højre. Min højre arm danner en tegnebue, så motivet mister sit vandrette lod. Kæmper stadig med at fatte akvarellens lethed og muligheder. Her bliver den blot tilført som et lag farve og jeg er meget optaget af motivets kubistiske træk. Trekanter, rumber og cirkler. Jeg arbejder dog med en bevidst enkelhed. Høj himmel, sol og farverne er uden af kontrol både derfor
og pga min manglede viden.





Kristine Mindes-Mølle ved Dysted 1975. Ved et tilfælde opdagede jeg denne mølle på mine cykelture efter motiver. Jeg samlede på vindmøller, efter jeg havde fundet et generalstabskort fra 1932 med mølleangivelser på. Det blev en besættelse at finde dem og tegne dem. Mange var borte, og resten
i en sørgelig forfatning. Ofte var mølleejeren selv afgået ved døden eller også var det efterkommere, som med stolthed lyste op, når møllens historie skulle berettes. Motivet her var et paradis af form og farve.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...