Sunday, 17 June 2012

En udvikling til tegner i tegninger


Simon Bang har allerede skrevet om Ib Andersen på denne blog, men han er sandelig tegner i egen ret. Hans udvikling begyndte tidligt, inspireret af forbilledet og med en barndom i nærmiljøet på og omkring Holmegaards Glasværk. Netop nu befinder han sig i et nyt, kreativt livsafsnit, hvad der er en anledning til at se nærmere på hans vej til at blive tegner i første instans.

Det var en vej over meget bevidste valg og fravalg - såsom telefonledninger - hans unge alder til trods. De nedenstående tegninger er eksempler på en intens læreproces, hvor han konstant har prøvet sig af. Sådan er hans proces endnu i dag - den som fører ham stadig nye veje hen:



Af Simon Bang





11 år gammel, blyantsskitse. 12,5 x 20 cm. Udsigten med Harelunden (den markante form til venstre). I baggrunden Holmegaard Mose med landsbyen Spragelse over trætoppene. Senere på året blev der afviklet en Natoøvelse i området. Jeg husker stadig det lydløse syn af måske 20-30 soldater der blev kastet ud i faldskærm. De dalede som mælkebøtteskærme ned i mosen. Skitsen har jeg været heldig med. Ikke mange af mine tegninger havde en modenhed, som denne, alderen taget i betragtning.




Direktørboligen på Holmegaard Glasværk. Her boede Mogens Schlüter. Han havde en af de fineste samlinger af børnebøger. Her lærte jeg hvordan man skulle læse i en bog og vende blade på den rigtige måde. Schlüter abonnerede hver uge på Anders And & Co. Jeg syntes det var underligt at en voksen mand læste Anders And. Jeg gjorde det ikke selv, men de gik selvfølgelig ulæste ind i hans samling. Jeg var 13 år gammel, da jeg tegnede denne skitse.











Skitse af barndomsgaden, Chr. Winthersvej i Fensmark. Til højre præstegården, hvor digteren Christian Winther blev født i 1796. Til venstre smedens hus, som i min barndom stadig havde en gammel sort Ford A. I midten et sort hus i to forskudte etager, min farfars, billedhuggeren Arne Bang, atelier. Jeg var 13 år gammel, da jeg tegnede denne skitse en februarmorgen. Husker stadig det kølige vejrlig.



15 år gammel. Damplokomotiv i Næstved remise. Der var helt mørkt indenfor og svært at få afstand til motivet. Der hang en tyk vidunderlig lugt af smørefedt, olie og solvarmet støbejern. Det var kompliceret at få styr på formerne, men jeg tegnede af egen drift og tog forskud på en oplagt elevopgave for den klassiske tegneundervisning. Da jeg kom hjem fik jeg gennemgribende kritik af min far, som selv forsøgte at fordybe sig i sammensætningen af cylindriske former, kasser, ovaler, cirkler og hvad der ellers danner grundlag for at forstå hvordan alverdens motiver er bygget op.



16 år gammel. Togsignaler og telefonledninger ved Holme Olstrup. Sommermorgen, modlys. Jeg undlod bevidst telefonledninger, da de ville blive for markante i forhold til motivet. Var mest optaget af konstrasterne mellem det menneskeskabte og naturens organiske udtryk. Blev blændet af solen, under selve tegnearbejdet. Der var massiv larm fra fuglene i krattet omkring jernbanen og hver time sang det i skinnerne, når Næstvedtoget passerede.





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...