Monday, 31 October 2011

Ode til Aalborg

Administrationsbygningen, Aalborg


Valdemar Andersen boede på Frederiksberg. Jeg legede hver dag i Zoologisk Have, ligesom hans søn gjorde, og gik siden i børnehave lige over for det hus, hvor han og hans familie boede. Hans vægge er at finde i private villaer omkring os og de store udsmykningsopgaver er lige om hjørnet. Valdemar er vores.


Det samme kan de med lige så stor ret sige i Aalborg. Og de har passet godt på ham - i Administrationsbygningen med borgmesterkontoret, i Odd Fellow-logen, i retssalene og endog en kirkerude. Det er nogle af de vægge, der er bedst bevarede, blandt hans arbejder og smukkest holdt i stand.


Det er det moderne Aalborg, Valdemar har givet form og farve. Adskillelsen af magtcentrene, med domstole, som vi kender dem i dag, og den offentlige administration, som er borgernes og bruges af dem - alt det blev trinvis indrettet for godt 100 år siden og krævede nye bygninger, der var formet til formålet. Valdemar blev tilkaldt for at skabe vægge, der hver gang fortalte om netop denne bygnings hensigt.

Lad os her træde et skridt tilbage. 100 år er længe siden, men kampen for demokratiet foregår hver dag. Demokrati er kendetegnet ved ikke at have et fælles symbol, for det omfatter hver og en af os som individ og som gruppe på samme tid. Symboler er klassiske tegn på magt, og demokrati er som udgangspunkt lige det modsatte.

Men tegnerne kan. I dag tegner iranske Kianoush Ramezani laptops, iphones og ungdom i oprørets grønne farve. Sjældent er sejrssymboler blevet tegnet så poetisk. Ramezani gør, som Valdemar før ham. I Administrationsbygningen brugte Valdemar endog endnu færre billedelementer, da han lod menneskene være helt nøgne og fra grunden bygge sammen og udvise omsorg for hinanden, som den grundsten, der er Aalborgs - og menneskenes.


En lille tale til modet


"Du skal se hver dag i øjnene med mod" indprentede vidunderlige Elias Levin mig engang med sit dybe blik. Jeg tænker på ham hver eneste morgen. Han overlevede koncentrationslejren. Det mod bør vi andre også møde livet med.

At komme tilbage til denne side er derfor en markering af, at tiderne ikke er lette, men at der under år med sygdom og sorg, ligger en vilje. Min Far er nu helt lammet af ALS og i respirator, og i flere år var jeg alene om at passe ham i døgndrift. Også han har taget den store kamp, og det betyder alt for os, at han har villet stå ved livet. Han er hjemme, han vil være i de omgivelser, der er hans, og vi arbejder hver dag på at skabe det liv, han holder af.

2011 har været et af de mest tankevækkende og endog mest spændende i nyeste tid for bladtegningen. Hver dag er nye tegninger og tekst lagt online et sted i Mellemøsten og hurtigt lukket igen af magthavere, kun for at dukke op et nyt sted. Tegnerne formår at sætte nye billeder på håb, drømme og mod, og det er deres eget liv, de vover hver dag.

Desværre også med det meget fysiske symbol på mod i mishandlingen af syriske Ali Farzat i det tidlige efterår. Han blev bortført og fik sine hænder mishandlet for at sætte tegneren i ham ud af kraft. Handlingen var voldsomt symbolsk, og dagen efter, at fotos af hans mishandlede krop gik verden rundt, blev en tegning offentliggjort. Med hans signatur og en finger til de despoter, som ikke tør den åbne tale.
Ali Farzat via Al Jazeera og @KareemLailah

En stor tak til hvem, der end må have tegnet den, og alle gode ønsker til Ali Farzats helbredelse, mens vi med bekymring læser om den mishandling af de sårede oprørere, som foregår også på hospitalerne.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...